Drømmer du om at blive grafisk designer, art director, webdesigner,
magasinlayouter, TVgrafiker, etc.?

Du ser denne side forbi du ikke har en flashplayer på din computer, hvis du vil se skolens hjemmeside så benyt en anden computer eller download flashplayeren til din computer.

Velkommen til Skolen for Visuel Kommunikation!
Her kan du få en 3-årig professionsbacheloruddannelse i grafisk kommunikation, som er
rettet direkte mod design-, reklame- og webbureauer, trykkerier, forlag, TV- og filmproduktionsselskaber etc.

Der er to gode grunde til at du bør vælge vores uddannelse:
1. Fagligheden. Du bliver udelukkende undervist af branchefolk.
2. Personligheden. Du kommer hjemmefra og udvikler dine menneskelige og sociale færdigheder.

For at komme ind på studiet skal du have noget praktisk erfaring. Enten fra reklame,
design, trykkeri, eller et semester eller to fra fx Krabbesholm, Den Skandinaviske
Designhøjskole
eller en anden højskole med grafisk kommunikation på programmet,
kurser fra medie- og designskoler, softwarekurser, etc.
En kreativ tankegang og et talent for kommunikation
og formgivning er en forudsætning. Derudover bør du beherske programmerne
Illustrator, InDesign og Photoshop. Skolens beliggenhed i Haderslev kan afskrække
svage sjæle. Men hvis du er voksen nok til at undvære familien og mors
frikadeller i løbet af ugen, vil du opleve et studiemiljø med et fagligt og menneskeligt
engagement, som du nok ikke finder andre steder.

Gevinsten er faglighed, samarbejdsevne og et netværk, som vil være et stort plus i din
karriere bagefter. Undervisningen er gratis, men der skal regnes med udgifter til studietur, anskaffelse
af computer samt redskaber og materialer, litteratur, udskrifter og lignende.
Det tilrådes at kontakte Skolen for Visuel Kommunikation, inden man som ny studerende
anskaffer sig computer og software. Undervisningen foregår hovedsageligt på
dansk, med enkelte forløb på engelsk. Der er to uddannelser af denne type i Danmark,
én i København og én i Haderslev. Skolen for Visuel Kommunikation er en
del af University College Syddanmark.

Dette er en tekst basseret version af websitet, vi anbefaler at se sitet med Flash.

Grafiskekurser.dk har produceret dette website.